Din browser er for gammel. Venligst opgrader din browser eller download en alternativ browser som eksempelvis Google Chrome eller Firefox.

Pister og lifte i Rauland

Rauland har pister til det hele

Rauland Skisenter har udfordringer til alle uanset om I er voksne, unge eller børn. 150 kilometer gode langrendsløjper, 30 nedfarter og 12 lifte. Det hele forbundet med ét fælles liftkort og gratis skibus for alle med liftkort. 

Bemærk at enkle lifte kun er åbne i weekenden, og at det på Vierli kun er børneliften, der er åben.

Mange pister – mange lifter

Alpinelskere vil føle sig hjemme i Rauland, hvor pister i alle kulører venter på at blive tæmmet. Hele 26 nedfarter slynger sig gennem området, som i sig selv rummer oplevelser nok til en hel skiferie. I kommer nemt frem til Rauland Skicenter via 10 lifter, som tager jer fra bunden til toppen af pisterne.

Rauland Skicenter

Rauland Skicenter råder i sig selv over tre børneområder til de små med egen lift. I barnebakken på Vierli findes små kælke, som kan bruges i barneområdet. Gratis for alle med liftkort. 

Fra toppen af skicentret kan I køre på lækre langrendsløjper, som tager jer på oplevelser ind over højfjeldet. De mange alpinpister byder sig også til fra højderne, hvor alle familiemedlemmer finder pistefarver til præcis deres niveau

Lokkende langrend

Skiferie i Rauland er suveræn langrend med i alt 150 kilometer velpræparerede løjper. De lange løjper slynger sig så langt øjet rækker gennem både skov og det smukke højfjeldslandskab. Og løjpenettet er så varieret og omfattende, at hver dag byder på nye ruter og naturoplevelser. Alle løjper er præpareret til skøjteteknik, og Rauland har også 14 kilometer lysløjpe og seks kilometer langrendsløjper med kunstsne.

Alpin variation til hele familien

Alle aldre finder alpin variation på skiferie i Rauland/Vierli. Fart over feltet, action og børneområder i trygge omgivelser og langrend i lange baner. Kort sagt – en skioplevelse, der spiller på alle tangenter.

Snescooterkørse

Rauland i Telemark er en af de få steder i Norge, hvor du kan nyde rekreativ snescooterkørsel på særligt præparerede stier. Oplev spændingen med snescootersafari eller guidede ture, eller tag afsted på egen hånd. Flere lokale udlejere tilbyder snescootere med dagskørekort. 

+5
Klik på billedet for at åbne billedgalleri.

Skiprofil

Snekanonanlæg

6,8 km

Skilifte

2 stolelifte, 1 t-træk, 8 tallerkenlifte, 1 rullebånd

Liftkapacitet

13.200 pers./timen

Alpinpister i alt

38 stk.

Aftenski/lyspister

1 stk. Se flere oplysninger på www.raulandskisenter.no

Grillmuligheder

Ja, ved varmestuer og Lavvo på Vierli

Terrænpark

Ja, ved hotelliften, Blåpark

Vigtig info

Åbningstiden for de forskellige lifte kan variere, se aktuelle åbningstider på raulandskisenter.no

Skiskole

Ja

Pukkelpister

Ja, børnebakke

Kælkepister

Ja, Vierli børnebakke

Kælkebakker til mindre børn

Ja

Løjper i dal/skov

80 km

Løjper på fjeldet

70 km

Lysløjper langrend

14 km

Længste nedfart

2,1 km

Rauland pistekort

Få overblik over Raulands mange forskellige skibakker og lifte.