Din browser er for gammel. Venligst opgrader din browser eller download en alternativ browser som eksempelvis Google Chrome eller Firefox.

Pister og lifte i Hovden

Hovden passer på de mindste og viser tænder for de trænede

Trygge og gode børneforhold for de mindste, pister i mange farver til både begyndere og øvede samt off piste ski og terrænpark til vovehalsene. Langrendsløjperne, der løber gennem den smukke alsidige natur, fuldender oplevelserne.

Gode børneforhold på skiferie i Hovden

Hovden er først og fremmest familievenlig og alsidig skiferie, og det starter i det små med Tusseland. Tusseland er et skønt afskærmet alpinområde med mange aktiviteter for de mindste. Fra legefigurer og rullebånd til bløde bakker og blide pister, der forbereder børnene på større udfordringer.

Offpiste ski og terrænpark for akrobater

Hovden Alpinsenter rummer også rige muligheder for eventyrlystne snowboardere og skiløbere. I terrænparken er der frit spillerum til at teste de akrobatiske færdigheder og konkurrere med vennerne. Det store område har velpræparerede, åbne pister med rails og hop og spændende skovløjper med mulighed for at lufte offpiste-skiene. Om aftenen indbyder lyspisten til skiløb badet i projektørernes lys.

Langrend i en klasse for sig

Langrend er fantastisk i Norge, men i særklasse på Hovden. Endda af så høj klasse, at området er træningssted for nogle af Norges – og verdens – bedste langrendsløbere. De fleste af de velafmærkede løjper er præpareret til fristil og løjpenettet strækker sig over 170 kilometer. Alle dage kan I benytte lysløjpen indtil kl. 23.

Hovden Alpinsenter med ekstra oplevelser

Hovden er skiferie, men også skipause, hvis benene og børnene trænger til at hvile lidt ud. Badelandet på Hovden lokker med vandrutsjebaner, sauna og gode børneforhold. Og udenfor venter et opvarmet bassin med fjeldudsigt og mulighed for at bade under den frostklare himmel. Kan benene klare flere udfordringer, er en tur med snesko eller på skøjter en oplevelse, I skal unde jer selv.

Skiprofil

Grønne

10

Blå

6

Røde
12
Sorte

3

Alpin
28,5 km
Langrend
146 km
Løjper på fjeldet
95 km

BELIGGENHED

763 - 1183 meter over havet

SNEKANONANLÆG

Dækker 7 km

SKILIFTE

2 stolelifte, 2 t-træk, 3 tallerkenlifte, 1 rullebånd.

LIFTKAPACITET

10.000 pers./timen

ALPINPISTER I ALT

31 stk.

AFTENSKI/LYSPISTE

2,3 km, tirsdag, fredag og lørdag kl. 15.30/16.30 - 21.00 

SNOWBOARDPARK

2 stk.

Skiskole

Ja

Offpiste

Ja

Pukkelpiste

Nej

KÆLKEBAKKE TIL MINDRE BØRN

Ja, Tusseland

LØJPER I DAL/SKOV

65 km

Hjelm påbud

Vi gør opmærksom på, at det er påbudt at bruge hjelm og rygskinne på Hovden Alpinsenter.

Børn og hjelm

Børn under 6 år kan gratis leje en hjelm og de kører også gratis ved brug af hjelm