Tag på weekendtur til Norge
Om I kommer for romantikken, forbedring af teknikken eller bare for slappe af i naturskønne omgivelser, så har Norge masser at byde på.
Nyd en romantisk middag med udsigt udover Telemarks største sø, tag på langrend i et skovklædt terræn med majestætiske Roholtsfjell som baggrund, giv den gas ned ad pister i alle sværhedsgrader eller tag på en spændende storbyferie til Oslo. Vi har samlet de bedste tilbud på miniferie og weekendophold for 2, 3 eller flere her på siden.
Det tager kun godt 3,5 timer at komme til Norge med Color Line. En hyggelig tur med masser god udsigt og frisk luft på dækket – eller hygge og underholdning for små størrelser indendørs. Flere af destinationerne ligger kun en kort køretur fra færgelejet. Så tidsmæssigt er der ikke den store forskel på et weekendophold i Norge og en smuttur til København. Og når I er hurtigt fremme, er der mere tid at bruge på alt det sjove.
Herunder finder du inspiration til de bedste destinationer for en miniferie eller weekendophold i nogle af Norges lækreste skidestinationer – både til jer, der rejser med familien, med vennerne, som par eller lidt af det hele. Heriblandt både ophold til familien, der aldrig før har stået på ski, til parret, der mest kommer for de smukke naturoplevelser og romantikken – og dem, der elsker at udfordre sig selv med de sværeste pister.
Uanset, om I er på udkig efter et romantisk weekendophold for 2 eller en weekendtur med hele familien, er der noget for jer her på siden!
Hotelophold med halvpension - vi anbefaler
Vi anbefaler disse steder, der hver især har noget helt unikt at byde på, natur, wellness og eventyr, samt, ikke at forglemme, gastronomiske oplevelser.
Straand Hotel
Rauland Høgfjellshotell & leiligheter
Gaustablikk Fjellresort
Weekendophold på ski
Styk jeres weekendtur sammen, så den passer bedst muligt ind i jeres ønsker og planer: Bo i en hyggelig hytte på en af de mange skisportscentre eller på et lækkert hotel med unikke spa-faciliteter. Nyd de rolige, naturskønne omgivelser i Norges mange smukke fjelde eller brug ferien med høj puls og masser af spændende, vilde aktiviteter på sorte pister og til afterski med ekstra højt humør. Find dit weekendophold i en af vores mange populære byer.
Gaustablikk
Gaustablikk ligger i 1.800 meters højde. Her kan du nyde den fantastiske udsigt over højfjeldet og prøve kræfter med de mange pister i alle sværhedsgrader. Det er det helt rigtige sted at tage på et weekendophold, hvis du elsker fart og i øvrigt har godt styr på teknikken. Men også, hvis du ikke har, for Gaustablikk har masser af begynderpister og et afskærmet område for børn. Er du til langrend finder du i Gaustablikk et terræn udover det sædvanlige, ligesom der er flere hyggelige kuperede skovruter. Er du til afslapning og wellness er der også råd for det på din weekendtur til Gaustablikk. I det hele taget rummer byen et meget bredt udvalg af dejlige oplevelser for jer, der trænger til en kærestetur, familien, der gerne vil have en oplevelse sammen – og vennerne, der gerne vil til afterski. Gaustablikk ligger knap 3 timers kørsel fra Larvik.
Vidste du?
Alle nedfarter ender det samme sted i Gaustablikk, og du kommer let til skicenteret fra alle overnatningssteder.
Hovden
Er du til langrend, så tag til Hovden på et weekendophold. Her får du hele 200 km langrendsløjper for enhver smag og en helt unik langrendsarena. Her kan I nyde roen og den smukke udsigt fra det smukke norske vinterlandskab og slutte dagen af i en af de mange hyggelige hytter eller hotellejligheder. Er I derimod til action og hæsblæsende alpinski, er der imidlertid også masser at komme efter. Der er hele 30 pister at vælge imellem og en 1250 meter lang terrænpark. Heller ikke børnene bliver snydt for sjove, spændende oplevelser. Hovden har nemlig et stort, separat beliggende børneområde med rullebånd, der gør jeres weekendtur ekstra børnevenlig. Skiområdet i Hovden er nemlig et af Sydnorges største, så der er oplevelser og aktiviteter nok for alle. For jer, der kommer for et romantisk weekendophold, er en fortryllende tur i hundeslæden helt oplagt. Hovden kan også noget, når det kommer til afterski. Så er krudtet ikke gået helt af jer efter en dag med alt, hvad den kan trække af oplevelser – så kan I brænde det sidste af her. Hovden ligger 3 timers kørsel fra Kristianssand.
Vidste du?
I Hovden finder du også et skønt badeland med blandt andet vandrutsjebaner og udendørs opvarmede bade med fjeldudsigt.
SKIgaranti i Norge
Læs mere om Color line SKIgaranti under 'Praktisk information' på din ønskede destination
Pigdæk og vinterdæk m.m
Color Line anbefaler, at gæster undersøger reglerne om brug af snekæder/pigdæk inden afrejse.