Din browser er for gammel. Venligst opgrader din browser eller download en alternativ browser som eksempelvis Google Chrome eller Firefox.

Få den skønneste vinterferie i Norge

Vilde pister, sjove aktiviteter og fantastisk natur.

Hvad sker der i vinterferien?

Vinterferie i Noge

Nyd Norge på hæsblæsende nedfarter eller i en varm udendørs spa med fjeldkig. Norge kan det hele og mere til…

Mangler I idéer til vinterferien?

Eller er I bare på udkig efter en billig vinterferie? Vi har en løsning til jer. Vi har nemlig samlet en håndfuld rigtig gode vinterferie-tilbud til nogle af de lækreste steder i Norge – til de fartglade ski-proffer med hang til lange, stejle nedfarter. Til jer, der aldrig før har stået på ski, men gerne vil lære det. Til jer, der aldrig kunne finde på at stå på ski. Til jer, der elsker de smukke fjeldsider – men foretrækker at betragte dem fra spaen. Og ikke mindst til jer, der ønsker en god blanding af det hele på jeres vinterferie.

Uanset om du vil på vinterferie med børn, din partner eller begge dele på samme tid, kan du finde et godt vinterferie-tilbud her på siden.

Og finder du ikke noget blandt vores vinterferie-tilbud, kan du vælge mellem hele 2.5000 overnatningssteder i vores bookingsystem, og du kan også finde rabatter på f.eks. skileje, skiskole, liftkort mm. Vores store udvalg gør, at du også kan finde dig en billig vinterferie i Norge, såfremt du ikke ønsker at bruge for mange penge.

Vinterferie i Norge

Læs mere om vores forskellige ski-destination i Norge herunder. Har i allerede en favorit?

Vinterferie i Trysil

Trysil er stedet, I skal tage til, hvis I vil være 100% sikre på, at alle får det sjovt i jeres vinterferie. Der er noget for absolut alle - store som små. Og derfor er det også et godt sted at afholde en vinterferie med børn. Stedet byder på hele 66 pister, over 500 kilometer langrendsløjper og masser af andre sjove, spændende vinterferie-aktiviteter. I kan nyde en tur i hundeslæde med kane eller på snescooter. Eller I kan tage i vandland, hvis I holder vinterferie med børn – eller bare selv er nogle vandhunde. Der er også guidede ture ud i den smukke natur – og trænger man til hygge og afslapning, har Trysil også både spa og biograf! Byen er altså også for jer, der vil på en romantisk vinterferie for to.

Vinterferie i Hemsedal

Hemsedal er flere gange blevet kåret som bedste ski-resort i Norge, og derfor er det et oplagt sted at holde vinterferie, hvis du er en garvet skiløber eller bare elsker at stå på ski. Her finder du også et snowboard-terræn, der er i top 5 i hele verden! Hemsedal kaldes ’Skandinaviens Alper’ på grund af det Alpe-lignende landskab med masser af højde på bjergene. Det er blandt andet her, du finder Totten – Norges højeste skiområde – og derfor også mange lange nedfarter med masser af fart under skiene. Den længste nedfart er 6 kilometer lang, og det er en fantastisk tur at tage ned af den. Er man ikke til stejle nedfarter, er der til gengæld også pister til andre niveauer, og netop derfor er det også et dejligt sted at holde vinterferie, hvis I er en familie eller vennegruppe af ’blandede bolsjer’. De mange forskellige nedfarter gør nemlig også skisportsstedet til et børnevenligt område at tage til, hvis I ønsker en vinterferie med børn.

Vidste du?

Hemsedal er flere gange blevet kåret som Norges bedste skisportssted.

Vinterferie i Hafjell

Hafjell er børnefamiliernes paradis og i det hele taget en yndet destination med masser af idéer til vinterferien. Hafjell kan det hele. Der er både pister i mange forskellige sværhedsgrader og 300 kilometer præparerede langrendsløjper. Og så er der alle de andre vinterferie-aktiviteter såsom det eventyrlige Hunderfossen Vinterpark med masser af skøn underholdning for børnene: Søde maskotter, kælkebakke, snelegeplads og meget mere. Hafjell er et skisportssted, I vil opleve som værende smukt, hyggeligt og trygt – også for de helt små. Men det er også et sted, hvor der er masser at komme efter for jer, der er ’godt kørende’, både på ski og snowboard.

Vinterferie i Kvitfjell

Kvitfjell har det hele, for hele familien. Også teenagere! Området er delt op i en øst- og vestside, hvor østsiden er for øvede fartentusiaster med hang til ekstra udfordrende nedfarter – og vestsiden for nybegyndere og let øvede – med et skønt børneområde. Hvis I både skal på vinterferie med børn og garvede skiløbere, er det altså et oplagt sted at tage til. Der er noget for snowboardere på alle niveauer, for dem der elsker langrend og dem, der har mod på at prøve en tur i hundeslæde, køre i kane eller komme på guidede ture. Og hvis I vil på en romantisk vinterferie for to, kan Kvitfjell desuden noget, når det kommer til udsigter og wellness. Sidst, men ikke mindst, er det også det ideelle sted at tage til, hvis man fortrækker skisteder uden liftkøer og for meget menneske-mylder. Så mangler I idéer til vinterferien for hele familien, bør I overveje Kvitfjell.

Vidste du?

Du kan bruge samme liftkort i Hafjell og Kvitfjell. Der er ca. 30 km. mellem de to destinationer og tilsammen har de to 73 km. lange alpinbakker, 5 terrænparker, 900 km. præpareret langrendsløjper, 28 lifter og 1 gondol-lift! 

Vinterferie i Geilo

Vilde pister og vilde kælkebakker. Det er noget af det, den populære skisportsdestination, Geilo, er kendt for. Men er man ikke til vilde oplevelser, kan man også nyde Geilo i et mere roligt tempo under sin vinterferie. Der er nemlig masser af børnevenlige – og voksenvenlige – begynderbakker. Og selvom det er her, du finder Norges længste kælkebakke, er der også flere korte kælkebakker for de helt små, hvis du skal på vinterferie med børn. Det er også i Geilo, du finder hele 200 km. lange langrendsløjper, hvoraf flere går ind gennem skoven med tid til ro, fordybelse og en god snak.

Vidste du?

Filmen ’Min søsters børn i sneen’ er optaget i Geilo.

Vinterferie i Norefjell

Er du til lange stejle nedfarter, så er Norefjell stedet at tage på vinterferie! Her finder du nemlig den største faldhøjde i Norge. Hele 1.010 meter er højdeforskellen, og det giver dejlige lange og stejle nedfarter - den længste på omkring 6 kilometer. Men er du mere til skidiscipliner som offpiste, snowboard eller langrend, er der også en masse muligheder for det på din vinterferie hertil. I Norefjell kan du desuden tage en tur på en gammel OL-piste, fordi flere alpine skikonkurrencer blev afholdt på stedet I 1952. Det skal også nævnes, at der kun er 2 timers kørsel fra Larvik til Norefjell – så I hurtigt er på løjperne, og klar til at starte jeres vinterferie med børn – eller uden. Der er også kun 90 minutters kørsel til Oslo, hvis man vil nå at kombinere turen med lidt vinterferie-aktiviteter i storbyen.

Vinterferie i Hovden

Hvis du leder efter det ideelle sted til din vinterferie, er Hovden et rigtig godt bud. Her er både et separat beliggende børneområde med kælkebakke, rullebånd og begynderpister – et område selv de mindste kan få masser af sjov og leg ud af. Og så er der hele 30 pister, både for de øvede og mindre øvede. Med 200 kilometer lange og helt unikke langrendsløjper samt langrendsarena, kan Hovden også noget på den front. Hvis det er vennerne, du skal på vinterferie med, er det også værd at tage i betragtning, at Hovden er kendt for sine muntre afterski parties! Det kan derfor godt betale sig at kigge efter et godt vinterferie-tilbud til denne destination, hvis I ønsker en spektakulær tur med lidt af det hele – og lidt mere til!

Vidste du?

I Hovden er der også badeland med vandrutsjebaner og udendørs opvarmede bade med kig til fjeldet.

Vinterferie i Gaustablikk

Gaustablikk eller Gausta kan noget særligt. Med sin placering i 1.800 meters højde byder stedet på masser af fart, eventyr og mageløse udsigter. Det er derfor ikke så mærkeligt, at Gaustablikk er blevet en meget populær destination, der er vokset støt over de sidste år. Byen kan nemlig også lidt af det hele, og derfor er det et fantastisk sted at holde vinterferie. Den har både de krævende pister til de garvede skiløbere, langrendsløjper for enhver smag og masser af børnevenlige vinterferie-aktiviteter og pister. En skøn vinterferie-destination, hvor besøgende gerne kommer tilbage år efter år.

Vidste du?

I Gaustablikk slutter nedfarterne alle det samme sted, og du kommer let til skicenteret fra alle overnatningssteder.

Vinterferie i Rauland

Den største skisportsdestination i Telemarken er Rauland/Vierli. Og med den størrelse følger selvfølgelig også et kæmpe udbud af fantastiske vinterferie-aktiviteter for enhver smag. Her finder du tre alpine skisportscentre, tre skiskoler og en terrænpark, 150 kilometer lange og unikke langrendsløjper samt det største udbud af kælkebakker i hele Europa! Alle vinterferie-aktiviteter dækker selvfølgelig hele spektret af aldre, sværhedsgrader og præferencer. Med andre ord er det helt umuligt at kede sig i Rauland/Vierli i sin vinterferie. Der er tænkt på alt, og derfor er det også et eftertragtet sted at tage til for voksne, der skal på vinterferie med børn – både små og store.

Vinterferie i Vrådal

Vrådal er en lille perle af en skisportsdestination. Den har kun lidt over 200 indbyggere og masser at byde på for jer, der kommer for at stå på ski og hygge med familie og venner i vinterferien. Her er både begynderpister og vilde nedfarter – og så er det her, du skal tage til, hvis du ikke gider at bruge halvdelen af din vinterferie på at vente ved liften. Vrådal er masser af god stemning, charme og hygge – og så er det kun 2 timers kørsel fra Larvik, så I kan komme hurtigt frem til pisterne og påbegynde jeres længeventede vinterferie.

SKIgaranti

Color Line tilbyder SKIgaranti på et stort udvalg af destinationer i Norge. 

Rabatter

Køber I skiferien hos Color Line er der mange andre fordele fx rabat på liftkort og skileje. 

Gratis liftkort

Alle børn fra 0-6 år, der bruger hjelm - får gratis liftkort på flere destinationer i Norge (Obs. Husk at medbring/køb key-card)