Tag på miniferie i Norge
Norge kan det hele. Her finder du nogle af verdens bedste pister, en uendelig smuk og varieret natur, skønne strande og lækre vandreruter…
Norge er det perfekte sted til miniferie med børn – og uden! Vi har samlet en masse af de bedste miniferie-tilbud og -afbudsrejser. Og finder du ikke noget dér, er der ca. 2.500 overnatningssteder at vælge imellem i vores bookingsystem, ligesom du også kan finde flere ophold med rabatter på både skiskole, liftkort og meget mere.
Find en billig miniferie, som du kan komme på sammen med hele familien eller din partner!
Norge ligger lige ved siden af Danmark, og netop derfor giver en miniferie eller en forlænget weekend også god mening at afholde i Norge. Du kan sejle direkte ind i den skønne norske skærgård og dens mange dejlige feriebyer på kun tre timer. Og kører du videre derfra, finder du et væld af skønne skisportssteder, vandreruter, hoteller og hytter inden for en kort køreafstand.
Miniferie-tilbud
Er I til bounty-strande, frilufts-underholdning til børnene, vild skiferie, fisketure, riverrafting, hundeslæde – eller kælkebakker, der stikker alt, hvad du nogensinde havde drømt om? Så tag på en miniferie til Norge. Her får du det hele – og meget mere! Landet har også en helt exceptionel natur, der er unik for Norge. En natur, der gør dig afhængig, og som har fået rigtig mange til at droppe tanken om at tage på miniferie til andre lande… Norge er både stedet for jer, der vil på en romantisk miniferie for 2, og jer der ønsker at samle hele famillien – store som små. Se miniferie-tilbud herunder.
Vrådal – sommer og vinter
Vrådal er en lille by med kun ca. 200 indbyggere – men alligevel indeholder den alt det, man kunne ønske sig til en uforglemmelig miniferie. Om sommeren er der fine, hvide sandstrande – lavvandede, så de helt små også kan være med, og med ro og plads til at bygge fine sandslotte. Her er pedalbåde og mulighed for slusecruise på søerne med kig til de mange søde bæverfamilier, hvis I er heldige. Om vinteren er der alt fra begynderpister til vilde nedfarter, skiskole og også et børneområde med egen lift. Vrådal ligger kun 2 timers kørsel fra Larvik – så I er hurtigt fremme på jeres miniferie.
Rauland/Vierli – sommer og vinter
Tag til Rauland/Vierli og kom hjem fra jeres miniferie med rygsækken fuld af oplevelser – om I tager afsted sommer eller vinter. Det er Telemarkens største skisportsdestination – med et dertilhørende ovevældende udbud af aktiviteter: Pister i alle sværhedsgrader og af alle typer, terrænpark og kælkebakker. Sidstnævnte er ikke som de almindelige danske, der tager 3 minutter op og 3 sekunder ned, hvis man da ikke sidder fast halvvejs. Her går det stærkt, og bakkerne er kilometer lange!
Hvis I ønsker en romantisk miniferie for 2, kan I også tage på hundeslædetur og nyde de lækre wellness-faciliteter. Og hvis børnene er med, kan I besøge det eventyrlige Vierli Vinterland med masser af skøn underholdning for de små. Om sommeren er det det helt rigtige sted at tage til, hvis du elsker smukke vandreture. Der er korte ruter, hvor de små kan være med. Og så er der den fulde pakke med mulighed for at vandre under hele miniferien. Mange af ruterne kan også nydes på cykel, og flere af ruterne lægger vejen forbi masser af gode fiskesteder. I kan også tage på Elgsafari, sejle rundt på søer, fjord og hav – og krudte børnene af på de mange, sjove legeområder. Og som en ekstra bonus er I hurtigt fremme i Rauland, så I hurtigt kan komme i gang med at afholde jeres miniferie. Køreturen fra Larvik tager nemlig kun knap 3 timer i bil.
Gaustablikk – sommer og vinter
Højt oppe i de norske fjelde ligger Gaustablikk. I 1.800 meter for at være præcis. Og med de mange højdemeter følger selvfølgelig en helt fantastisk udsigt og nedfarter med ekstra meget fart under skiene. Det er stedet, hvor I får max action ud af jeres miniferie. Gaustablikk har også helt unikke muligheder for langrend, skønne begynderpister for børn, og i det hele taget et stort udvalg når det kommer til aktiviteter for både store og små. Derfor er det også et oplagt sted at tage til, hvis I ønsker en uforglemmelig miniferie med børn. Om sommeren er det helt oplagt at aflægge Norges største nationalpark, Hardangervidda, et besøg. Med sin vidunderlige, smukke natur og rige dyreliv, er det umuligt ikke at forelske sig godt og grundigt i Norge. Når I tager turen op til Hardangervidda på jeres miniferie, skal det selvfølgelig være med den historiske tovbane, der går fra Gaustablikk – en oplevelse i sig selv!
Skal der lidt mere action til, byder Gaustblikk også på et 84 meter langt bungeejump som hurtigt kan blive prikken over i’et på jeres miniferie hertil. Det er en hæsblæsende oplevelse, der passende kan suppleres med et besøg på det fascinerende indutriarbejdermuseum lige i nærheden. Spændende underholdning for både voksne og børn. Gaustablikk ligger knap 3 timers kørsel fra Larvik.
Vidste du?
Alle nedfarter ender det samme sted i Gaustablikk, og du kommer let til skicenteret fra alle overnatningssteder.
Hovden – sommer og vinter
Hovden er stedet, hvis du elsker langrend – om du er nybegynder eller har flere år på bagen. Her finder du 200 kilometers langrendsløjper og en fantastisk langrendsarena. Med hele 30 pister er der også masser af muligheder for alpinski, ligesom Hovden også kan byde på en 1.250 meter lang terrænpark. Skiområdet i Hovden er blandt Sydnorges største, og derfor er der også overskud til at gøre lidt ekstra ud af det for børnene på jeres miniferie hertil. De kan nemlig boltre sig i deres helt eget separat beliggende børneområde med skiskole, rullebånd og bløde bakker. Hoden er altså også et fantastisk sted at tage til, hvis I ønsker en miniferie med børn. Kommer I om sommeren, er det smukke højfjeldslandskabet det perfekte sted til en aktiv ferie. Det er et yndet sted for lystfiskere, og er man til vandreture, er der også nok at komme efter. Her er både de korte, børnevenlige ruter – og de svære og kuperede ruter med mulighed for at vandre i dagevis, hvis I eksempelvis ønsker en aktiv miniferie for 2. Er der en vandhund i familien, kan I også tage et smut i Hovden Badeland, og er du til golf – ja, så er der såmænd også råd for det med en miniferie hertil.
Hovden ligger 3 timers kørsel fra Kristianssand.
Vidste du?
I Hovden finder du også et skønt badeland med blandt andet vandrutsjebaner og udendørs opvarmede bade med fjeldudsigt.
Norefjell
Kom til Norefjell og giv den gas på de skønne, stejle nedfarter! Med en højdeforskel på 1.010 meter, er det stedet, hvor du finder Norges største faldhøjde – og derfor det helt rigtige sted for dig, der ønsker fart og udfordringer på din miniferie. Der er også rigtig gode muligheder for skønne langrendsture. Hele 120 kilometer mærkede løjper byder Norefjell på, blandt andet til Høgevarde, hvor du kan nyde en fantastisk udsigt. Også om sommeren er der nok at tage sig til. Hvis du vil på en miniferie med børn, kan du for eksempel tage børnene med på de levende museer Krøderbanen, Blaafarveværket eller Villa Fridheim. I kan også lade børnene få et sjovt og spændende indblik i Norges dyreliv i Vassfaret Bjørnepark, hvor de kan komme tæt på både elge, bjørne, rådyr og geder. Skal det være vildere end det, kan I kaste jer ud i en konkurrence i ATV-kørsel. Og skal det slet ikke være vildt, fordi I hellere vil på en romantisk miniferie for 2, er der også gode muligheder for gennemført forkælelse og afslapning i form af et spa-ophold. Kører du fra Larvik, kan du i øvrigt være i Norefjell på 2 timer.
Vidste du?
I Norefjell finder du en gammel OL-pist, som er tilgængelig for enhver der har mod på at prøve den.
Skærgården
Den norske skærgård er ren idyl. Her er røde træhuse, badebroer, skønne strande, små øer og holme og et bymiljø med masser af hygge og liv. Det perfekte sted for en miniferie med børn. Det er her, I som familie kan nyde en rolig og alligevel aktiv ferie – med roture, svømmeture, fiskeure – og alle mulige andre dejlige ture i det fri. I kan tage et smut til de vidunderlige klippe-pools: jættegryderne og give børnene en ordentlig én på opleveren i den fantastiske Kardemomme-by. Det er også i skærgården, du finder Kristiansand, der i sig selv byder på et hav af oplevelser. Her kan I tage i den smukke naturpark Ravnedalen, være kulturelle på de mange gallerier og museer – og shoppe løs i de mange butikker under jeres miniferie. I kan nyde en is, mens I slentrer rundt i de smukke bydele – eller I tage en pause fra byen med picnic på fantastiske Odderøya – med bølgeskvulp og smuk natur hele vejen rundt. Sidst men ikke mindst kan du sejle lige ind i Kristiansand fra Hirtshals – så kan I springe køreturen over og få mere tid til jeres miniferie.