Din browser er for gammel. Venligst opgrader din browser eller download en alternativ browser som eksempelvis Google Chrome eller Firefox.

Oplev Norges berigende kulturliv i din sommerferie

Sommerferie i Norge

Nyd en kulturscene ud over det sædvanlige

Drømmer du om en ferie, hvor historie, kunst, musik og gastronomi smelter sammen? Så er Norge den perfekte destination. I Norge kan du opleve alt fra imponerende historiske bygninger og moderne kunstmuseer til stemningsfulde operahuse og enestående kulinariske oplevelser. Dyk ned i landets rige kulturarv, lad dig fascinere af klassisk og moderne kunst, nyd majestætiske landskaber som en del af oplevelsen, og smag på innovative nordiske retter. 

Klik på billedet for at åbne billedgalleri.

En ferie i Norge fyldt med kultur

Norges kunstscene er en skattekiste af oplevelser, hvor klassiske mesterværker og moderne udtryk smelter sammen. 

Munch museum

I hjertet af Oslo finder du det berømte Munch-museum, der hylder den legendariske Edvard Munch og hans ikoniske værk Skriget. For dem med en forkærlighed for samtidskunst byder Astrup Fearnley Museet på en imponerende samling af både norske og internationale værker i en spektakulær bygning ved vandet.

Operahuset

Er du mere til musikalske oplevelser? Oslos pulserende kulturliv byder på alt fra klassiske operaer til moderne koncerter, der fylder byen med lyd og liv. Midt i Oslos kulturrige bybillede troner det arkitektoniske mesterværk, Operahuset, som et isbjerg, der rejser sig fra fjorden. 
Her kan du opleve opera- og balletforestillinger i verdensklasse i enestående omgivelser. Men bygningen er mere end en scene – den er en oplevelse i sig selv. Gå en tur op på taget og nyd den skønne udsigt over Oslo, mens du mærker byen pulsere omkring dig. Uanset om du er til storslåede forestillinger eller arkitektoniske mesterværker, er Operahuset i Oslo et must-see for enhver, der sætter pris på kunst, artikektur og kulturelle oplevelser i særklasse.

Udforsk Norges UNESCO-verdensarvsperler

Er du fascineret af steder, hvor historie, arktitektur og natur smelter sammen? Norge byder på flere imponerende steder på UNESCO's verdensarvsliste, hvor historiske skatte og storslået natur mødes. Fra majestætiske fjorde til velbevarede bygninger og historiske bydele, der fortæller historier fra en svunden tid, giver disse steder et unikt indblik i Norges rige kulturarv – en perfekt oplevelse for den eventyrlystne kulturinteresserede.

 

Geirangerfjorden

I Vestnorge kan du opleve flere majestætiske fjorde, herunder Geirangerfjorden, som er kåret til verdens bedste rejsemål. 
Med sine stejle klipper og dramatiske vandfald, tilbyder Geirangerfjorden en naturoplevelse ud over det sædvanlige med charmerende gårde og små landsbyer, der klynger sig til fjeldsiderne. 
Her kan du tage på bådture, vandreture eller blot nyde den imponerende udsigt fra de høje udsigtspunkter. Et ikonoisk og fantastisk syn for enhver, der elsker smuk natur.

 

Urnes stavkirke

Fra det 12. til det 13. århundrede blev omkring 2.000 stavkirker opført i Norge. I dag er kun 28 af disse kirker bevaret, og Urnes stavkirke, der stammer fra omkring 1130, er en af de ældste.
Stavkirken ligger ved Lusterfjorden i det vestlige Norge, og byder på en imponerende blanding af middelalderens arkitektur og vikingeinspiration. Med sine detaljerede træskæringer og unikke design giver Urnes Stavkirke et fascinerende indblik i landets religiøse og kulturelle historie.
En absolut perle for dem, der ønsker at dykke ned i Norges kulturarv.

 

Bryggen

Bryggen i Bergen er en uundværlig destination for kulturinteresserede, der ønsker at få et indblik i Norges handels- og byhistorie.

Bryggen er ikke kun et smukt syn, men også en levende del af Bergen, hvor du kan vandre gennem århundreders historie og få et unikt indblik i den hanseatiske handelsaktivitet, der satte sit præg på byen.

Her finder du spændende museer, små butikker og lokale restauranter, der serverer traditionelle retter, som har rødder i byens stolte søfartshistorie.

Et oplagt visit for enhver, der ønsker at opleve en af Norges mest historiske og kulturelt rige områder.

Kulinariske madoplevelser

Norge byder på en række fantastiske kulinariske oplevelser, hvor lokale råvarer og traditionelle opskrifter får lov at skinne. I de maritime byer som Bergen og Stavanger kan du nyde friskfanget fisk og skaldyr som torsk, laks og rejer, ofte serveret i hyggelige havneområder med udsigt til de smukke fjorde. Den klassiske "klippfisk", tørret og saltet fisk, er en delikatesse, du ikke må gå glip af, især i Bergen.

Norges gastronomiske hovedstad

Stavanger er kendt som Norges gastronomiske hovedstad. Her kan du opleve innovative retter baseret på friskfanget fisk og skaldyr, blandt andet på Michelin-restauranter, der sætter en ny standard for nordisk madkunst.

Fra street food-markeder til eksklusive gourmetrestauranter

I Oslo kan du udforske alt fra street food-markeder til eksklusive gourmetrestauranter, hvor moderne nordiske retter forenes med internationale smagsindtryk. Smag på den ikoniske brunost, prøv mørt vildtkød eller nyd en klassisk "fårikål" – Norges nationalret. 
Uanset hvor du rejser hen i Norge på byferie, venter unikke smagsoplevelser, der afspejler landets kultur og historie.

Gå på oplevelse i naturen

Man kan ikke sige Norge uden at sige storslået natur. Norge byder på en imponerende samling af naturparker, hvor du kan udforske nogle af de mest betagende landskaber, landet har at tilbyde.

I nærheden af storbyer som Bergen og Oslo finder du vidtstrakte nationalparker, der rummer både dramatiske bjerge, frodige skove og klare søer. 
Lifjell og Skeikampen er ideelle destinationer for vandrere, der ønsker mulighed for både rolige og mere udfordrende vandreture, mens Hardangervidda, som ligger tæt på byen Geilo og Rauland, tilbyder milde ruter i et af Europas største højfjeldsområder.
For dem, der søger et mere fredeligt miljø, tilbyder Dovre og Femundsmarka nationalparkerne et væld af stille stier, hvor du kan møde det rige dyreliv og nyde den uberørte natur.

 

kulturscene ud over det sædvanlige - Color Line anbefaler

Udvalgte sommerdestinationer

Uanset om du søger historiske perler, musik og kunst i verdensklasse eller gastronomiske højdepunkter, byder Norge på en uforglemmelig kulturrejse, du sent vil glemme.

Få de gode tilbud før andre

Klik på billedet for at åbne billedgalleri.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Med vores nyhedsbrev kan familien få inspiration til nye oplevelser i Norge og fortrinsret til særlige tilbud. Vær den første til at få nys om eksklusive pakkerejser og nye destinationer.