Welcome to customer service.jpg

Ændre eller afbestille rejsen

Vil du ændre eller afbestille en rejse?

Her kan du finde de vilkår, der gælder for ændringer og afbestillinger.

Log ind på Min Side (hvis du har et login eller er Color Club-medlem). Er du ikke medlem eller har en profil, kan du tilgå din booking ved at logge ind her

Her kan du:

  • Bestille måltider
  • Tilføj/ændre køretøjets registreringsnumre
  • Tilføje overnatning
  • Afbestille din rejse

Hvis måltider ikke vises på Min Side, så er produktet desværre udsolgt på overfarten.  

Ved andre ændringer, reservation af siddepladser eller afbestilling af pakkerejse (overfart og overnatning) skal du kontakte os på tlf. (+45) 99 56 19 00. Hav dit bookingnummer klar.

Bemærk: Ændringer skal foretages før afrejse.

a) Economy

  • Ændringer kan ske med et ændringsgebyr.
  • Ændres rejsen til en dyrere afgang, betales prisdifferencen i tillæg til ændringsgebyret.
  • Ændres til en billigere afgang, refunderes prisdifferencen ikke.
  • Tilføjes ekstra personer, køretøjer eller siddepladser, betales prisdifferencen af den rejsende.
  • Ændres der til en billigere siddeplads, refunderes prisdifferencen ikke, dog refunderes restaurantpladser.
  • Ændring til anden rute forudsætter, at ændringen gælder for alle rejsende angivet på bookingen. 

Ændringsgebyr på rejser mellem Danmark og Norge 

  • Ændringer af rejsen: DKK 419,- pr. ændring.
  • Navneændringer: DKK. 148,- pr. navn 


Ændringsgebyr på rejser mellem Tyskland og Norge 

  • Ændringer af rejsen: DKK 639,- pr. ændring.
  • Navneændringer: DKK 213,- pr. navn


Rejser mellem Sverige og Norge er underlagt flex-betingelserne
 

b) Flex

Rejser mellem Danmark og Norge / Tyskland og Norge / Sverige og Norge

  • Intet gebyr ved ændringer op til afgang.
  • Hvis rejsen ændres til en dyrere afgang, eller der tilføjes ekstra personer/siddepladser/ køretøjer, betales differencen af den rejsende.
  • Ved ændringer, der medfører en billigere pris, refunderes prisdifferencen.
  • Ændring til anden rute forudsætter, at ændringen gælder for alle rejsende angivet på bookingen.
  • Fuld refusion i tilfælde af ændring eller afbestilling indtil afrejse. Hvis du afbestiller eller ændrer din rejse via e-mail, skal e-mailen sendes inden afrejsetidspunktet.

Vær opmærksom på, at der for grupperejser gælder egne bestemmelser for ændringer (se Rejsebestemmelser for grupper).
 

Afbestillingsgebyr for byhoteller (gælder ikke højfjeldshoteller)

  • Intet gebyr ved afbestilling/ændring mere end 24 timer før afrejse (fuld refusion).
  • Ved afbestilling/ændring mindre end 24 timer før afrejse opkræves et gebyr på 100% af opholdets pris.
  • Ved afbestilling efter afrejsetidspunkt eller ved udeblivelse er rejsens fulde pris tabt.
     

Afbestillingsgebyr for hytter, lejligheder og højfjeldshoteller + Rundrejser
(Særlige vilkår kan gælde for enkelte destinationer):

  • Intet gebyr ved afbestilling/ændring mere end 30 dage før afrejse (fuld refusion).
  • Ved afbestilling/ændring 30 – 15 dage før afrejse opkræves et gebyr på 50 % af opholdets pris.
  • Ved afbestilling/ændring 14 – 0 dage før afrejse opkræves et gebyr på 100 % af opholdets pris.
  • Ved afbestilling efter afrejsetidspunkt eller ved udeblivelse er rejsens fulde pris tabt.

Særlige vilkår for afbestilling af feriehus, hytter og lejligheder i Kvitfjell, Hafjell, Trysil og Hemsedal:

Hemsedal og Trysil:

  • Enheder med op til 15 senge kan afbestilles/ændres indtil 42 dage før ankomst uden gebyr.
  • Ved afbestilling/ændring 41-0 dage før ankomst opkræves et gebyr på 100% af opholdets pris
  • Enheder med 16 eller flere senge kan afbestilles/ændres indtil 82 dage før ankomst uden gebyr.
  • Ved afbestilling/ændring 81-0 dage før ankomst opkræves et gebyr på 100% af opholdets pris.

Kvitfjell og Hafjell:

  • Enheder med op til 4 soveværelser kan afbestilles/ændres indtil 31 dage før ankomst uden gebyr.
  • Ved afbestilling/ændring 30-0 dage før ankomst opkræves et gebyr på 100% af opholdets pris.
  • Enheder med 5 eller flere soveværelser kan afbestilles/ændres indtil 61 dage før ankomst uden gebyr.
  • Ved afbestilling/ændring 60-0 dage før ankomst opkræves et gebyr på 100% af opholdets pris.


Ved afbestilling efter afrejsetidspunkt eller ved udeblivelse er rejsens fulde pris tabt. 
Ændring af ophold betragtes som afbestilling og ny bestilling.
Medfører en ændring en højere pris, betales prisdifferencen af den rejsende selv. Medfører ændringen en lavere pris, refunderes prisdifferencen.
Booking af ophold forudsætter, at udrejse benyttes.
Ved bestilling af tur/retur rejse skal de samme personer og køretøj registreres på bookingen for både ud- og hjemrejsen.
Navne på rejsende eller antallet af rejsende eller køretøj kan ikke ændres efter at udrejse har fundet sted.
Rejsende som ikke benytter sig af alle ydelser i en færdigpakket rejse, kan ikke kræve nogen tilbagebetaling for ubenyttede ydelser.


Priser og ansvar
De anførte priser dækker kun de ydelser, der er klart specificeret i Color Lines tryksager og på co-lerline.dk. Color Line forbeholder sig ret til – om nødvendigt – at ændre i priser og oplæg, såfremt der sker ændringer i:

  • Transportomkostninger, herunder brændstof
  • Skatter, afgifter og gebyrer for visse tjenesteydelser, f.eks. havneafgift
  • Valutakurser
  • Prisændringer i forbindelse med overgang til nyt bookingsystem

Aflysning af afgange
Der henvises til punkt 10.2 i nærværende rejsebetingelser vedrørende kompensation ved forsinkelse samt forordning nr. 1177 af 24. november 2010 om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004.
 

  • Forudbestilte tilkøbsprodukter kan ikke annulleres efter rejsens start.
  • Ubrugte tilkøbsprodukter kan ikke refunderes.
  • Nogle tilkøbsprodukter på land (f.eks. entrébilletter osv.) kan have deres egne frister for afbestilling.