Din browser er for gammel. Venligst opgrader din browser eller download en alternativ browser som eksempelvis Google Chrome eller Firefox.

Mærk adrenalinen pumpe

Din rejse starter med Color Line

Vågn op til eventyr

Adrenalinfyldt sommerferie i Norge

Er du klar til at mærke adrenalinen pumpe og skabe uforglemmelige minder? En sommerferie med Color Line er din billet til actionfyldte eventyr og spektakulære naturoplevelser i Norge. Fra de højeste fjelde til de dybeste fjorde byder det norske landskab på et væld af aktiviteter, der får hjertet til at slå hurtigere. Med alt fra mountainbiking i de norske fjelde til kajak og paddleboarding på de smukke fjorde kan du finde alt, hvad du behøver for at få et eventyr fyldt med fart og udfordringer. Uanset om du søger den ultimative fysiske udfordring eller vil udforske de vilde landskaber fra en helt ny vinkel, tilbyder Norge de perfekte rammer til at få pulsen op. 

 

Klik på billedet for at åbne billedgalleri.

En sommer fyldt med aktiviteter

Mange forbinder nok de norske fjelde med skiløb og vandreture, men den smukke natur byder på meget mere. Her er mange muligheder for at dyrke en masse aktivitet i fjeldene som udfordrende løbeture og mounting-biking langs skovstierne, rafting i elvene samt klatring på bjergsiderne. 
De norske omgivelser giver de perfekte forudsætninger for en actionpræget sommerferie fyldt med eventyr, som vil få hjertet til at banke hos selv den mest erfarne adrenalin-jæger. 

 

Mountainbiking i de norske fjelde

For dem der elsker fart og frihed, er mountainbiking i Norge et must. Opdag eksempelvis Trysil, som byder på nogle af de bedste mountainbike-ruter i Skandinavien. I Trysil finder du bl.a. Norges største terrænpark, hvor du kan udfordre dig selv med alt fra teknisk krævende stier til hurtige nedkørsler, der virkelig får adrenalinen til at stige. 

Stierne snor sig gennem den betagende natur, hvor du kan køre gennem skovområder og hen over åbne fjeldsletter, hvilket giver dig både fysisk udfordring og enestående naturoplevelser. Uanset om du er erfaren mountainbiker eller nybegynder, er der ruter, der passer til alle niveauer, så du kan finde den rette balance mellem udfordring og fornøjelse.

For de erfarne mountainbikere, der virkelig ønsker fart, er der i Hemsedal mulighed for at tage en en cykeltur ned at løjperne, som giver dig lov til at teste dine evner og opleve adrenalinens sus. 

 

Svæv dig gennem det norske landskab

Hvis du ønsker at teste dine grænser i højderne og elsker følelsen af fart og vind i ansigtet, bør du undersøge nogle af Norges mange ziplines.

Høyt & Lavt Klatreparker er en populær kæde af klatreparker i Norge, kendt for deres varierede klatrebaner. Flere af disse parker tilbyder også ziplines. Prøv fx Voss Zipline, der har hele 23 ziplines, tag fx turen fra toppen af fjeldet og ned til dalen, eller besøg Geilo Zipline, som byder på en fantastisk udsigt over fjorde, bjerge og dale. Klatreparkerne findes flere steder rundt om i landet, fx i Kristiansand og Bø i Telemark.

Med udsigt over Sognefjorden finder du Flåm Zipline. Dette er Skandinaviens længste svævebane, der strækker sig over næsten 1,4 km og er 820 meter over havets overflade. Med en højde og distance som denne er det umuligt ikke at få adrenalinen til at pumpe lidt hurtigere, mens du svæver gennem det spektakulære landskab.

Oplev fjordene fra vandsiden

Norges fjorde er noget af det mest imponerende, man kan opleve. Med kajak eller paddleboarding kan du padle gennem det krystalklare vand og få et helt unikt perspektiv på de dramatiske landskaber. 

Sydnorges omkringliggende fjorde giver dig mulighed for at komme tættere på den storslåede natur gennem spændende aktiviteter. 

For dem, der ønsker at komme tættere på den vilde natur, kan du tage på kajak i smalle fjorde, hvor de stejle klippevægge rejser sig højt over dig, og det både kræver mod, teknik og styrke at styre kajakken gennem det udfordrende terræn.

Rafting og canyoning – oplev naturens elementer

En anden måde at teste sine grænser og mærke hjertet pumpe hurtigere er gennem rafting. I Geilo kan du opleve en af Nordeuropas bedste raftingfloder. Her tilbyder raftingcenteret Serious Fun muligheden for at få et adrenalinkick i den sjove og oplevelsesrige Super Rafting, hvor du kan mærke naturens kræfter på nærmeste hold.

Tæt på Kvikfjell ligger Sjoa, hvor der er mulighed for canyoning. Canyoning er en aktivitet, der giver dig mulighed for at udfordre naturen på en helt anderledes måde. Denne aktivitet kombinerer rappelling ned ad vandfald, svømning i floder og udforskning af kløfter – alt sammen mens du er omgivet af det unikke landskab.

Det er derfor en perfekt aktivitet for dem, der ønsker at presse sig selv og få et adrenalinsus, mens de udforsker naturens skjulte perler.

 

Test dig selv i højderne

Norges natur er et sandt paradis for klatreentusiaster. I Geilo finder du Høyt & Lavt klatrepark, der kombinerer både tekniske færdigheder og naturoplevelser, hvor klatrebanerne varierer i sværhedsgrad.

Er du mere til klatring på klippevægge, er dette også en mulighed. Udover at være fysisk krævende, får denne form for klatring adrenalinen til at pumpe, mens du kan nyde den utrolige udsigt over fjordene og dalene.
Hvis du er til en udfordrende vandretur med en smuk udsigt, bør du opleve Lysefjorden. Tag fx den fire kilometer lange rute til toppen af Prædikestolen. Er du til en mere krævende vandretur, kan du tage turen til Kjeragstenen, en sten fastklemt i en klippesprække. Herfra får du en uforglemmelig udsigt. Du kan også få et adrenalinkick ved at stå på Kjeragstenen, der hænger 1.000 meter over fjordens krystalklare vand.

 

Fra action til afslapning - Color Line anbefaler

Udvalgte sommerdestinationer

Efter en dag fyldt med adrenalinfyldte oplevelser er der også tid til at slappe af og lade op til næste udfordring. Mange af vores populære destinationer i Norge tilbyder hyggelige omgivelser, hvor du kan lade op og finde ro. 

Fra action til afslapning - Color Line anbefaler

Udvalgte overnatningssteder i Norge

Sommerferie med Color Line

På udkig efter noget særligt?

Color Line sælger pakkerejser (overnatning & overfart) til de fleste destinationer i Fjeld Norge. Søg blandt det store udvalg og find den pakke der passer til jeres behov.