Stavern.jpg

Sommerens nyheder 2026

Vi er glade for at kunne præsentere et endnu større udvalg af skønne overnatningsmuligheder i Norge. Hvad enten du søger ferielejligheder, feriehus eller hoteller, så er der rigeligt at vælge imellem. Vores ferier inkluderer altid overnatning og overfart.

Nye oplevelsespakker - entrebilletter

Vi har udvidet vores samarbejde og tilbyder nu entrébilletter til nogle af Norges mest kendte og elskede attraktioner, ofte med en god rabat. Entrébilletterne kan tilføjes, når du booker din færgebillet.

  • NYHED - Gaustabanen

    På skinner til Norges fantastiske panoramaudsigt Med Gaustabanen, en unik kabelbane inde i fjeldet, kommer du hurtigt og komfortabelt til toppen – eller sikkert ned igen. En bjergrejse gennem fjeldets indre giver dig mere tid til udsigt, ro og oplevelser. En smart genvej til store naturoplevelser. 

    Der tilbydes både enkelt- og returbilletter.

  • Den store hal i kunstsilo Foto Iselinn Andersen, visitsørlandet

    NYHED - Kunstsilo

    Kunstsilo er en prisbelønnet, tidligere kornsilo på Odderøya i Kristiansand, forvandlet til et af Nordeuropas mest nyskabende kraftcentre for kunst- og kulturoplevelser. I 2025 blev museet tildelt den prestigefyldte arkitekturpris Prix Versailles og regnes dermed for at være verdens smukkeste museum. 

    Med Kunstsilo Oplevelsespakke får du:

    • Entrébillet til Kunstsilo
    • Aperitif i Panorama (gælder ikke brændevin)
    • To valgfri retter fra menukortet på Brasserie (drikkevarer ikke inkluderet)
  • MS Victoria på Telemarkskanalen. Foto: Kaare Pedersen

    NYHED - Telemarkskanalen

    Tag med på en rejse skræddersyet til dig, der udforsker det øvre Telemark! På denne oplevelsesrige tur får du udforske de majestætiske vande og lade dig imponere af de charmerende, smalle kanaler og de imponerende sluser.
    Lad dig fortrylle af den fascinerende blanding af naturskønhed og historisk ingeniørkunst.

    Dagsudflugt
    Børn 0-3 år gratis.

  • Langedrag Naturpark.jpg

    NYHED - Langedrag Naturpark

    Kom helt tæt på nordiske dyr, som mange kun har set på afstand. Oplev ulve på nært hold, tag en selfie med en elg, tag på ridetur eller prøv spændende hundeslædekørsel.

    Der kan nu tilkøbes entre.

  • NYHED - Hovden Fjellbad

    Hovden Fjellbad er total afslapning i spektakulære omgivelser, en moderne badeoase midt i fjeldene, hvor frisk fjeldluft møder varme bade, velvære og vandglæde for hele familien. Prøv fx infinity-poolen Akvedukten -som svæver over skiløjpen med udsigt til floden Otra og bjergene Hovdenuten og Nos. Eller Otra-saunaen – en unik perle ved flodbredden med en panoramaudsigt, du sent vil glemme.

    Der kan nu tilkøbs entre.

Hovdestøylen Lodge.jpg

Pakkerejser

Overfart & overnatning

Vi har udvidet vores samarbejde og tilbyder nu pakkerejser (overfart & overnatning) i samarbejde med bl.a. hotelkæderne Unike Hoteller og HEIMR Collection.

  • NYHED - Birkebeineren Hotel

    Birkebeineren Hotel ligger naturskønt tæt på Lillehammer by. Hotellet byder på hyggelige værelser eller hotellejligheder med eget køkken. Uanset hvad du vælger, er ro og komfort i fokus. Med kort afstand til Olympiaparken, Maihaugen og områdets mange vandre- og langruter er Birkebeineren Hotel et oplagt valg for både aktive feriegæster og dem, der ønsker et afslappende ophold i rolige omgivelser.

  • NYHED - Hunderfossen Hotel & Resort

    Hunderfossen Hotel & Resort ligger idyllisk ved Gudbrandsdalslågen, lige ved indgangen til Hunderfossen Eventyrpark (Hafjell, Lillehammer). Her kan I bo i komfortable hotelværelser, traditionelle hytter, indbydende lejligheder eller de eventyrlige sommerhytter i Eventyrgrenda.

  • NYHED - Hobo Oslo

    Hobo Oslo ligger centralt i hjertet af Oslo, kun få skridt fra byens pulserende liv, caféer og butikker. Hotellet kombinerer moderne design med en varm og indbydende atmosfære, hvor detaljer og komfort går hånd i hånd. Værelserne er stilfuldt indrettet med fokus på funktionalitet og hygge, mens hotellets fællesområder inviterer til afslapning, socialt samvær og inspirerende oplevelser midt i storbyen.

  • NYHED - Juliusskogen

    Juliusskogen er et unikt overnatningssted. Her finder du hele 120 charmerende småhytter på omkring 8 kvadratmeter, hyggeligt placeret i frodige, skovklædte områder, hvor en fantastisk klatrebane snor sig over og mellem hytterne.
    Bemark: ophold kun muligt i perioden 30. april - 30. august.

  • NYHED - Dyreparken Safaricamp

    Dyreparken Safaricamp er unik glamping tæt på naturen og lige ved indgangen til Dyreparken. Her bor du i komfortable og autentiske safaritelte, men med alle de faciliteter, du har brug for.
    Bemark: ophold kun muligt i perioden 13. maj - 30. august.

  • NYHED - Abra Havn

    Bo i Sørøverlandsbyen Abra Havn, der ligger i direkte tilknytning til Dyreparken. Abra Havn er en eventyrby fuld af spænding og underholdning, skabt over temaet Kaptain Sabeltanns fortællinger.
    Bemark: ophold kun muligt i perioden 27. marts - 11.oktober.

  • NYHED - Farsund Resort

    Farsund Resort er en idyllisk sørlandsby omgivet af smuk natur. Her finder du flotte vandrestier, egen badestrand og gode fiskemuligheder. Bo i hyggelige feriehuse med plads til 6–8 personer, åbent køkken-alrum, terrasse med grill og altan på 1. sal – inklusive sengetøj og slutrengøring. Eller vælg en af ferielejlighederne ved vandet med fire soveværelser, alle med eget bad. Både feriehusene og -lejlighederne er perfekte til en afslappende ferie ved fjorden.

  • NYHED - Rederiet Hotell

    Rederiet Hotel ligger i hjertet af Farsund. Hotellet blev oprindeligt opført i tidstypisk funkisstil som hovedsæde for Mosvolds Rederi. Rederivirksomheden fortsatte her frem til slutningen af 1990’erne, hvor bygningen blev omdannet til hotel. Alle værelser er individuelt indrettet og fortæller hver især et stykke af stedets maritime historie. De fleste værelser har en smuk udsigt over Farsunds indre havn.

  • NYHED - Hotel Klubben

    Hotel Klubben er et centralt hotel i Tønsberg tæt vandet. Hotellet tilbyder bl.a. sine gæster værelser med havudsigt, restaurant og bar. Et godt udgangspunkt når du vil opleve Tønsberg.