Sne, sjov og samvær i Norge
I Norge venter en skiferie, der forener skønne timer i det fri på de snebeklædte piste med hyggelige stunder og afslapning i familiens nærvær.
Udforsk nogle af de smukkeste vinterlandskaber, der findes, og nyd et udvalg af sjove og spændende aktiviteter for hele familien - store som små.
Skiferie i børnehøjde
Når turen går til vores nordiske nabo, er der skioplevelser, som kan nydes af hele familien, også de mindste. Uanset om I er garvede skiløbere eller helt nye på pisterne, byder Norge på trygge rammer og oplevelser for alle aldre.
De yngste kan boltre sig i sikre børneområder omringet af finurlige figurer, sjove kælkebakker og hjælpsomme instruktører, der vil gøre alt for, at den første erfaring på ski bliver sjov og hyggelig. For de større børn er der rig mulighed for at udfordre sig selv og finpudse teknikken i skiskolen og på de mange børnevenlige pister.
Som forældre kan I nyde synet af jeres børn, der får masser af vind i håret, sol på kinderne og se dem blive mere og mere dus med en ferieform, der kan nydes resten af livet.
Et væld af børnevenlige oplevelser
Ferielejlighed, hytte og hotel
Hos Color Line kan I finde rejser, hvor vi har inkluderet alt, der er brug for. Transport, pistekort og booking af lejlighed, hytte eller hotel. Uanset om I tager flere familier sammen på en årlig skitur, eller det er en rejse for jeres familie alene, kan I finde overnatningssteder, der passer til ethvert ønske. Drømmer I om hyggelige aftenstunder i en hytte eller lejlighed, hvor I bestemmer tempoet, er det en mulighed. I kan også booke et ophold på en af vores mange familievenlige hoteller, hvor børn som voksne kan nyde aktiviteter, når skiene er klikket af for dagen.
Hafjell
Rauland
Vrådal
Norge er fortryllende året rundt
Man forbinder særligt Norge med smukke, snedækkede fjelde og brede pister. Og det er med god grund. Det er en helt særlig oplevelse at stå ned af de høje fjelde omgivet af det åbne terræn eller de smukke skovområder.
Men Norge har endnu mere at byde på.
Hele året står naturrige oplevelser i kø for at blive udforsket af nye besøgende. Foråret, sommeren og efteråret byder på hver sit udtryk i den unikke, norske natur. Og aktiviteterne er der ikke mangel på.
Her kan familien opleve maleriske landsbyer, naturskønne nationalparker, sjove klatreparker og vidunderlige vandreture. Med en så smuk natur omkring sig, kalder Norge på sjove aktiviteter udendørs – fra det lune sommerhalvår til den klare vintertid.
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Med vores nyhedsbrev kan familien få inspiration til nye oplevelser i Norge og fortrinsret til særlige tilbud. Vær den første til at få nys om eksklusive pakkerejser og nye destinationer.