Din browser er for gammel. Venligst opgrader din browser eller download en alternativ browser som eksempelvis Google Chrome eller Firefox.

Color Club medlemsbetingelser

Color Club

Medlemsbetingelser

Ved at blive medlem indgår du en aftale med Color Line AS og accepterer medlemsbetingelserne. Følgende vilkår og betingelser gælder for dig, der indgår en aftale om Color Club medlemskab.

For at Color Line kan opfylde sin aftale med dig, forsøger vi at genkende dig, når du booker, så dit medlemskab automatisk tilføjes dit boardingkort. Vi beder dog om, at du identificerer dig som Color Club medlem, når du booker eller køber om bord, for at være garanteret dine tilbud, point og rabatter. 

Color Line behandler oplysninger om blandt andet rejsehistorik, bookinger og køb ombord, bonuspoint og profiloplysninger. Yderligere oplysninger om, hvordan Color Line behandler personoplysninger, kan findes i privatlivspolitikken. 

Med Color Club medlemskab får du adgang til Min side.


På Min Side kan du:

  •  Opdatere din profil og administrere dine samtykker
  •  Se rejsehistorik og pointsaldo
  • Tilføjelse af tillægsprodukter til din eksisterende booking 
  • Skifte adgangskode

 

Betingelser og retningslinjer for Color Club-medlemmer

  • Medlemskabet gælder for privatpersoner over 18 år, er personligt og kan ikke overdrages til andre.
  • Color Club kan registrere og gemme de oplysninger, som medlemmet giver ved registrering.
  • Color Line AS er dataansvarlig for alle personoplysninger, der opbevares i forbindelse med Color Club medlemskabet. Color Line DK er databehandler på vegne af Color Line AS.
  • Color Club kan sende bonusudskrifter og information relateret til medlemskabet.
  • Color Club kan ændre medlemsbetingelserne. Ændringer vil blive kommunikeret på colorline.dk/color-club/profil-og-medlemsbetingelser og evt. via e-mail. Hvor lang tid det vil tage, før de varslede ændringer træder i kraft, vil blive fastsat af Color Line efter en vurdering af, hvor væsentlig ændringen er, og hvilke konsekvenser den har for medlemmerne. Hvis ændringerne er af en sådan karakter, at du ikke længere ønsker at blive medlem af Color Club, kan du melde dig ud med øjeblikkelig virkning. 
  • Bonuspoint kan bruges som hel eller delvis betaling på de fleste rejser, med undtagelse af nogle særlige tilbud med tilbudskoder, gavekort og gratis rejser.
  • Der optjenes ikke bonuspoint for rejsende på rejser, der helt eller delvist er betalt med bonuspoint.
  • Bonuspointene er gyldige i 2 år fra optjeningsdatoen, forudsat at medlemskabet opretholdes i gyldighedsperioden.
  • Bonuspoint kan ikke sælges eller udbetales kontant.
  • Medlemspoint kan efterregistreres op til 1 år tilbage på rejser med et gyldigt Color Club medlemskab.
  • Dine personoplysninger vil blive brugt til at administrere dit medlemskab.
  • For mere information om bonuspoint, kan du læse her.

Gyldigheds- og medlemskontingent

  • Medlemskab koster 180 DKK pr. år.
  • Aftalen om medlemskab løber og fornyes automatisk hver tolvte måned. Faktura for fornyelse af medlemskabet sendes i god tid før medlemskabets udløb. Påmindelser vil blive sendt via e-mail. Når kontingentet er betalt på forfaldsdatoen, fortsætter medlemskabet med tilhørende fordele.
  • Hvis medlemsaftalen ikke fornyes indenfor fristen, ophører medlemsfordelene, og de optjente point slettes. Medlemsprofilen nedgraderes til kun at være profil, og ethvert samtykke til kommunikation fortsætter. Medlemsprofilen med registrerede data, undtagen point, gemmes i 12 måneder i tilfælde af gentilmelding.
  • Du kan til enhver tid opsige dit Color Club medlemskab. Betalt medlemskontingent refunderes ikke, medmindre medlemskabet opsiges indenfor 14 dage efter registrering/fornyelse.

Sådan booker du din rejse og checker ind

  • Vi forsøger at genkende dig, når du booker og tilføje dit medlemskab på dit boardingkort, men for at Color Line kan opfylde sin aftale med dig, skal du identificere dig som Color Club medlem, når du booker rejser eller handler ombord.
  • For at få Color Club pris på internettet, skal du logge ind med dit medlemsnummer eller e-mail og adgangskode.
  • Medlemsnummer skal registreres hos os for alle typer rejser. Dette gælder også, hvis du har modtaget et gavekort.
  • • Hvis du bestiller en rejse til Color Club pris, skal du selv deltage i turen.
  • Color Club pris kræver bestilling direkte med Color Line.
  • Medlemskort skal fremvises ved check-in. Hvis du har glemt dit kort, kan medlemsfordele på billetter benyttes mod fremvisning af legitimation.
  • Du er kun garanteret medlemsfordele ombord ved fremvisning af dit medlemskort.
  • Nye medlemmer kan ikke benytte sig af fordelene, før kontingentet er registreret som betalt.
  • Hvis flere medlemmer rejser på samme booking, skal der registreres et medlemsnummer for hvert medlem, for at de kan modtage deres medlemsfordele.
  • Color Club tilbud kan ikke kombineres med andre tilbud fra Color Line.

Formidling af tilbud og information baseret på købshistorik

  • E-mail er vores vigtigste kommunikationskanal for medlemskabet. 
  • Tilbud og anden information kan kommunikeres via adresseret post, SMS eller elektronisk post. Du vælger selv, hvordan du vil modtage information og tilbud fra Color Line. Du kan ændre dine valg på "Min Side" under "Mine valg".
  • Color Line kan gemme oplysninger om, hvad du kan lide indholdsmæssigt, ved at gemme data om, hvad du har åbnet og klikket på i digital kommunikation.
  • Personoplysninger indsamles og bruges til formidling af tilbud og anden information gennem f.eks. sociale medier og andre digitale kommunikationsnetværk.
  • Oplysninger gemmes om dig og dit medlemskab og bruges til administration og udvikling af Color Club og Color Lines produkter. Oplysningerne kan bruges til kundeindsigt, analyse af medlemmernes præferencer og til at teste bookingløsningen og andre systemer, der bruges i Color Club. Formålet med arbejdet er udvikling af medlemsklubben og tilhørende fordele for dig som medlem.

Min Side

Min Side finder du oversigt over dine optjente bonuspoint og rejsehistorik. Du har også mulighed for at opdatere dine kontaktinformationer m.v.

KLIK HER for at logge ind på Min Side.

OBS: Ønsker du at bestille overfart med eller uden at benytte bonuspoint skal du gå til forsiden af colorline.dk og bestille fra det lyseblå bestillingsmodul "Bestil overfart". Her kan du registre dit medlemsnummer og få oplyst billigste priser.

Bliv MEDLEM af Color Club i dag.